NEPTUN HOLDER FØDSELSDAG.

Den 23. september fylder NEPTUN 165 år.


TIL LYKKE

TIL LYKKE

 

NEPTUNs stilling kl. 23:00 den 23. september

NEPTUNs stilling kl. 23:00 den 23. september

Planeten blev opdaget den 23. september 1845. Indtil da var URANUS (som blev opdaget 1781) vor solsystems yderste planet.

Studier af Uranus’ bane viste, at der var noget, der ikke passede. Der var med andre ord slinger i valsen. Man mente, at der var mulighed for, at det skyldtes indvirkning fra en planet længere ude. Det var en tjans for datidens regnedrenge (med gåsefjer og logaritmetabeller).

Efter lange og komplicerede beregninger kom englænderen John Couch Adams
og franskmanden Urbain Jean-Joseph le Verrier uafhængigt af hinanden frem til et bud på, hvor planeten skulle søges.
Da Adams forlagde beregningerne for Royal Astronomer i London, havnede de i syltekrukken som fantasier. Le Verrier havde større held da han præsenterede beregningerne for observatoren ved Berlins Observatorium Johann Gotfried Galle. Allerede næste nat fandt han Uranus knapt en grad fra den beregnede posistion. BEMÆRK- Galles assistent under observationerne var Heinrich Louis d’ Arrest, som i 1857 blev ansat som direktør for Rundetårn.

JAMEN HVORFOR ER DER KUN ET LYS I LAGKAGEN ???

Det tager Neptun 164,72 år at komme rundt om solen. Så det vil Sige, at en gang først på sommeren (2011) fyldte planeten ET neptun-ÅR, og det er jo noget helt andet.

Eftersom Neptun var i opposition til Solen den 23. august og dermed for øjeblikket står fint til observation, er fødselsdagsfesten flyttet, så ALLE er hermed inviteret til at gå ud og hilse på NEPTUN.

SKÅL (med vand selvfølgelig)

erik


MERKUR og MARS på morgenhimlen

I de første to uger i september er der mulighed for at se MERKUR lige før solopgang.


planeternes stilling kl. 05:30 den 9. september

planeternes stilling kl. 05:30 den 9. september

MARS har længe været at se om morgenen, og er nu krøbet over 30 grader over horisonten, før det bliver lyst. Herfra skal den nu være vidne til, at Merkur tager en svingom med Regulus.

Den 9. september passerer de hinanden i ca. 40 bue-minutters afstand (lidt over en månediameter). Merkurs lystyrke er mag. -0,8 mens Regulus er mag. 1,4. Det skulle være let at se uden kikkert, men tag alligevel en håndkikkert med.
God morgen
erik