ALGOL – Den onde Ånd.

En variable stjerne, som i oldtiden blev betragtet med stor undren.


Algol er den næstklareste stjerne i stjernebilledet Perseus (beta persei), som regelmæssigt varierer i lysstyrke med en periode på næsten 3 døgn. Når den er klarest lyser den med mag. 2.12, men med mellemrum på 2 døgn og 10 timer begynder den langsomt at aftage i styrke. Efter ca 5 timer er den faldet 1,3 til mag. 3,4, hvorefter den langsomt bliver klarere, og efter 5 timer er tilbage i fuld styrke.

 

Åsagen til denne variation er, at Algol i virkeligheden er en tæt dobbeltstjerne. De to stjerner kredser om hinanden i en afstand af KUN 0,06 AU = 9 mio.km. (Merkur er 58 mio.km. fra Solen), og deres baneplan ligger sådan, at set her fra Jorden skygger de for hinanden hver halvandet døgn. Den største af de to stjerner er 4,5 gange større end den mindste, så når den klareste stjerne skygger for den svageste, falder lysstyrken ikke så meget, at vi kan se forskellen (men godt måle den), mens det tydeligt kan ses med det blotte øje, når den svageste skygger for den klare.
Stjerner af samme type som Algol kaldes FORMØRKELSESVARIABLE.

 

Følg Algol i januar

og sammenlign lysstyrken ved hjælp af nogle klare stjerne i Perseus og Andromeda – se kortet.

3. jan. 00:09
5. jan. 21:09
8. jan. 17:58
11. jan. 14:47
14. jan. 11:37
17. jan. 08:26
20. jan. 05:15
23. jan. 02:05
25. jan. 22:54
28. jan. 19:45
31. jan. 16:33

Bemærk tidspunkterne i tabellen angiver formørkelsernes minimum, så selve variationen starter 5 timer før og slutter 5 timer efter min.Tiderne er fundet på http://www.skyandtelescope.com/observing/objects/variablestars/Minima_of_Algol.html

 

Godt nyt (observations-) år

 

erik



MERKUR OG VENUS

Lad Månen føre dig til de indre planeter.


Kort før juleaften kan man med lidt held og Månens hjælp finde MERKUR lige før solopgang.

Den 23. december kl. 7:45 står Solen 7 grader under horisonten. Månen, som kun er halvandet døgn fra nymåne, står som et meget smalt segl 2½ grad over horisonten mens Merkur befinder sig yderligere 4 grader højere lodret over Månen.

Fire dage senere (tredje juledag) kan du finde VENUS ved Månens hjælp lige efter solnedgang.

Den 27. december kl. 17:00 står Månen 15 grader oppe på himlen. Halvvejs nede mod horisonten står aftenstjernen Venus og lyser klart.

Der findes mange forskellige former for julegaver.

Glædelig jul

erik

TOTAL MÅNEFORMØRKELSE

Lørdag den 10. december – hvis & hvis & hvis.


Månen er totalt formørket ca kl. 15:05, Men desværre forgår det under vores horisont. Solen går ned ca. 15:35, så HVIS (1) det er skyfrit, og HVIS (2) vi kan se ned til Horisonten i NØ, kan vi se den formørkede Måne stå op næsten samtidigt ca. 15:36.

Totaliteten slutter ca. 15:58, så HVIS (3) vi overhovedet har kunne finde den
formørkede måne, får vi max 12 minutters nydelse. Selvfølgelig skal det forsøges !!!

I øvrigt slutter den partielle del af formørkelsen ved 17:15-tiden ca. 11 grader over horisonten.

God fornøjelse