Billeder fra mødet på Ordrup Gymnasium

Torsdag d. 12. april kl. 19.00 mødtes vi på Ordrup Gymnasium, Kirkevej 5, 2920 Charlottenlund. De har placeret et nybygget observatorium på skolens tag.


Vi var inviteret af gymnasiet da KAF har udlånt et LX50 10” Meade-teleskop til Ordrup Gymnasium. Teleskopet er doneret til KAF af Hans Brask. Vi skulle se hvordan resultatet er blevet, samt høre om skolens planer med hensyn til astronomi.

Karsten Christiansen holdet også et lille foredrag om verdensbilledets udvikling gennem tiderne, specielt med hensyn til observationers betydning og fortolkning.

Det var en god aften.

Positivt at der var 20 fremmødte til denne aften. Om årsagen var meldingen, at der var pølser og rødvin skal være usagt.

Tak til Michael Rask for indsatsen.

Se (mange) flere billeder på www.syvstjernen.dk/KAF/

 

FØLG SATURN I APRIL

Saturn står i opposition den 15. april, og er derfor god at observere.


30 april 2012 kl. 23

Saturns største måne TITAN er ca. 16 dage om at tage en rundtur om planeten.

Den 11. og 27. apr. står Titan over Saturn, mens Titan står under Saturn den 19. apr.

Inden for Titans bane findes der 5 andre måner, som kan ses med et passende STORT teleskop: Mimas (mag. 13,5). Enceladus (mag. 12,3), Tethys (mag. 10,7), Dione (mag. 10,8) og Rhea (mag. 10,2). Den 30. april er disse 5 måner alle samlet på samme side af Saturn (se billedet). Det er en oplagt mulighed for at teste dit teleskop. Hvor mange af månerne kan du se? De tre med mag. 10 bør være nemmest at finde, hvorimod de to svagere måner nok bliver en udfordring, da de nemt drukner i Saturns lys.

god obs-lyst

erik



VENUS og SYVSTJERNEN mødes

På sin vej gennem stjernebilledet Tyren passerer Venus tæt forbi Syvstjernen.


Den 3. april står de to objekter så tæt, at de vil stå inden for samme synsfelt i en håndkikkert. Venus med lysstyrken mag. -4,3 vil overstråle de svage stjerner i Syvstjernen (mag. 3,5 og svagere), så det vil være en fin anledning til at teste, hvor mange af stjernerne der kan ses, og dermed hvor godt dit øje og kikkert arbejder sammen.

God fornøjelse

erik