ALGOL – Den onde Ånd.

En variable stjerne, som i oldtiden blev betragtet med stor undren.


Algol er den næstklareste stjerne i stjernebilledet Perseus (beta persei), som regelmæssigt varierer i lysstyrke med en periode på næsten 3 døgn. Når den er klarest lyser den med mag. 2.12, men med mellemrum på 2 døgn og 10 timer begynder den langsomt at aftage i styrke. Efter ca 5 timer er den faldet 1,3 til mag. 3,4, hvorefter den langsomt bliver klarere, og efter 5 timer er tilbage i fuld styrke.

 

Åsagen til denne variation er, at Algol i virkeligheden er en tæt dobbeltstjerne. De to stjerner kredser om hinanden i en afstand af KUN 0,06 AU = 9 mio.km. (Merkur er 58 mio.km. fra Solen), og deres baneplan ligger sådan, at set her fra Jorden skygger de for hinanden hver halvandet døgn. Den største af de to stjerner er 4,5 gange større end den mindste, så når den klareste stjerne skygger for den svageste, falder lysstyrken ikke så meget, at vi kan se forskellen (men godt måle den), mens det tydeligt kan ses med det blotte øje, når den svageste skygger for den klare.
Stjerner af samme type som Algol kaldes FORMØRKELSESVARIABLE.

 

Følg Algol i januar

og sammenlign lysstyrken ved hjælp af nogle klare stjerne i Perseus og Andromeda – se kortet.

3. jan. 00:09
5. jan. 21:09
8. jan. 17:58
11. jan. 14:47
14. jan. 11:37
17. jan. 08:26
20. jan. 05:15
23. jan. 02:05
25. jan. 22:54
28. jan. 19:45
31. jan. 16:33

Bemærk tidspunkterne i tabellen angiver formørkelsernes minimum, så selve variationen starter 5 timer før og slutter 5 timer efter min.Tiderne er fundet på http://www.skyandtelescope.com/observing/objects/variablestars/Minima_of_Algol.html

 

Godt nyt (observations-) år

 

erik



Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.