VENUSPASSAGE

Den 6. juni glider Venus hen over solskiven.


Fra venuspassagen den 7. juni 2004foto – E. Jensen

Venus starter sin tur ind over Solens overflade kort efter midnat om natten mellem den 5. og 6. juni. Det kan selvfølgelig ikke ses fra Danmark, da Solen står under horisonten. Hele turen over solskiven tager knapt 7 timer, så VI kan følge begivenheden fra solopgang kl. 4:32, hvor Venus er nået mer end halvvejen, indtil den slipper solranden kort før kl. 7 (da er Solen ca. 15 grader over horisonten).

Gå ikke glip af denne sjældne begivenhed. Der går over 100 år før det sker næste gang.

GOD MORGEN

erik

Man kan vist roligt sige, at hvis vejret er med os, bliver det en flot afslutning – TAK.


 

 

FLERE MÅNEKRATERE

I slutningen af maj kan man se tre “danske” kratere:


Månen den 27. majMånen den 30. maj

EGEDE.
Et 37 km. stort krater på positionen N-48,7 E-10,6.

Det er opkaldt efter præsten Hans Egede (1686 – 1758), som tog til Grønland for at finde de gamle nordboere og omvende dem til kristendommen. Han fandt ingen efterkommere af vikingerne, men missionerede i stedet blandt eskimoerne, og kaldes derfor Grønlands Apostel.

Krateret er let at finde med udgangspunkt i det store krater Aristoteles.

 

d’ARREST.
Et 31 km. stort krater på positionen N-2,3 E-14,7
Det er opkaldt efter astronomen Heinrich Louis d’Arrest (1822 – 1875), professor i astronomi og direktør for Rundetårn fra 1857. Tårnets observatorium lukkede i 1861 og blev flyttet til Nørrevold.
d’Arrest var medhjælper under observationerne hvor Galle opdagede Neptun.
Krateret ligger en smule vest for Mare Tranquillitatis – halvvejs mod krateret Agrippa.

 

(Rupes Recta) Den lige Mur.
Vi tager lige en afstikker fra kraterne (nu da lejligeheden byder sig) til at se
en 115 km. lang stejl skråning, hvis skygge ses tydelig kort efter solopgang
på positionen S-422 E-7,7.
Kræver mellemstor forstørrelse.
TYCHO
Et 88 km. stort krater på positionen S-43,3 W-11,2.
Krateret er naturligvis opkaldt efter Tycho Brahe 1546 – 1601.
Det mest bemærkelsesværdige er de lyse stråler som udgår fra krateret og strækker sig over næsten hele den synlige del af overfladen (ses ekstra tydeligt ved fuldmåne). Det er materiale som er slynget ud, da krateret blev dannet for ca 100 mio år siden.

MÅNEN er ALTID et studie værd.
God fornøjelse

erik

PS. DANSKE kratere – det kan jo nok diskuteres. Hans Egede var norsk, d’Arrest var tysk og Tycho var skånsk !!! men hva’ pokker gør det

når Månen er lavet af grøn ost 😀


 

 

FORÅRETS DOBBELTSTJERNER

De lyse nætter begynder den 5. maj, og så bliver det vanskeligt at observere de svage objekter, men heldigvis kan man i stedet kaste sig over de mere klare dobbeltstjerner.


En af de flotteste på forårshimlen er ALGIEBA (gamma Løven). Den er let at finde, men afstanden mellem de to komponenter (mag. 2,6 og 3,8) er kun 4,5 buesekunder, så der kræves stor forstørrelse (over 200x). Til gengæld har de to stjerner stor og tydelig farveforskel.

Den næste dobbeltstjerne er Cor Caroli (alfa Jagthundene). Her er afstanden mellem de to komponenter (mag. 2,9 og 5,6) større nemlig knapt 20 buesekunder, så det klares nemt med et lille teleskop.

Endelig kommer vi til stjernebilledet Bootes, hvor der findes flere dobbeltstjerner på et lille område.

Først tre nemme:
navn lysstyrke afstand bemærk
Delta  3,5 og 8,7  105″  ses tydelig i en håndkikkert
Alkalurops (my)  4,4 og 7,0  108″  ses tydelig i en håndkikkert
iota  4,9 og 7,5  38″  klares med 40 – 60x ***)
***) Nu du er ved iota, så husk Alcor-Mizar (knækket i Karlsvognens stang) som også kan ses med en håndkikkert
så tre svære:
navn lysstyrke afstand bemærk
pi  4,9 og 5,8  5,6″ klares med 150 – 200x
eta  2,5 og 4,9  2,8″ klares med 150 – 200x
zeta  4,5 og 4,6  1″ kræver over 200x

Hyg jer i sommernatten

erik

Billeder fra mødet på Ordrup Gymnasium

Torsdag d. 12. april kl. 19.00 mødtes vi på Ordrup Gymnasium, Kirkevej 5, 2920 Charlottenlund. De har placeret et nybygget observatorium på skolens tag.


Vi var inviteret af gymnasiet da KAF har udlånt et LX50 10” Meade-teleskop til Ordrup Gymnasium. Teleskopet er doneret til KAF af Hans Brask. Vi skulle se hvordan resultatet er blevet, samt høre om skolens planer med hensyn til astronomi.

Karsten Christiansen holdet også et lille foredrag om verdensbilledets udvikling gennem tiderne, specielt med hensyn til observationers betydning og fortolkning.

Det var en god aften.

Positivt at der var 20 fremmødte til denne aften. Om årsagen var meldingen, at der var pølser og rødvin skal være usagt.

Tak til Michael Rask for indsatsen.

Se (mange) flere billeder på www.syvstjernen.dk/KAF/

 

FØLG SATURN I APRIL

Saturn står i opposition den 15. april, og er derfor god at observere.


30 april 2012 kl. 23

Saturns største måne TITAN er ca. 16 dage om at tage en rundtur om planeten.

Den 11. og 27. apr. står Titan over Saturn, mens Titan står under Saturn den 19. apr.

Inden for Titans bane findes der 5 andre måner, som kan ses med et passende STORT teleskop: Mimas (mag. 13,5). Enceladus (mag. 12,3), Tethys (mag. 10,7), Dione (mag. 10,8) og Rhea (mag. 10,2). Den 30. april er disse 5 måner alle samlet på samme side af Saturn (se billedet). Det er en oplagt mulighed for at teste dit teleskop. Hvor mange af månerne kan du se? De tre med mag. 10 bør være nemmest at finde, hvorimod de to svagere måner nok bliver en udfordring, da de nemt drukner i Saturns lys.

god obs-lyst

erik



VENUS og SYVSTJERNEN mødes

På sin vej gennem stjernebilledet Tyren passerer Venus tæt forbi Syvstjernen.


Den 3. april står de to objekter så tæt, at de vil stå inden for samme synsfelt i en håndkikkert. Venus med lysstyrken mag. -4,3 vil overstråle de svage stjerner i Syvstjernen (mag. 3,5 og svagere), så det vil være en fin anledning til at teste, hvor mange af stjernerne der kan ses, og dermed hvor godt dit øje og kikkert arbejder sammen.

God fornøjelse

erik



FØLG PLANETERNE I MARTS.

ortset fra Neptun, kan vi se alle planeterne i løbet af marts.


3. marts MARS er i opposition, og kan ses alle nætterne i Løven
5. marts I dagene omkring den 5. marts kan man se MERKUR lige efter solnedgang.
den 5. kl. 18:45 står Merkur 8 grader over horisonten, mens Solen er nået tilsvarende
8 grader under horisonten.
11. marts SATURN står tæt ved Månen
13. marts VENUS og JUPITER er i konjunktion kl. 19
21. marts MERKUR er i konjunktion med Solen *)
24. marts URANUS er i konjuntion med Solen *)
 *)
kan følges på SOHO’s hjemmeside-
sohowww.nascom.nasa.gov/data/realtime/c3/512/

MARS er i opposition den 3. marts.

Opposition betyder at SOLEN -> JORDEN -> MARS står på linie, hvilket betyder, at Mars på sin tur rundt om Solen står nærmest Jorden.


Vi kommer faktisk så tæt på, at det er muligt at skelne strukrurer på Mars  overflade. MEN MEN MEN – sæt nu ikke forventningerne for højt. Planeten er jo kun halv så stor som Jorden, så det er noget af en udfordring at se detaljer på en planetskive som kun er 12 buesekunder i diameter.
Mens Jordens bane rundt om Solen praktisk talt er cirkulær, er Mars bane mere langstrakt (elipseformet). Desuden varer det ca 2 år og 50 dage mellem hver opposition, hvilket bevirker, at afstanden mellem Mars og Jorden varierer alt efter hvor i banerne, de står tættest. I år er vi tæt på den længste afstand, og vi skal helt frem til 2018 for at komme nærmest “i denne omgang”. Til gengæld komme vi så ned på den halve afstand, så vi til den tid ser Mars dobbelt så stor – 24 buesekunder (se illustrationen).
Selvfølgelig skal vi tage udfordringen op, og forsøge at observere Mars intens. Jeg bruger et lille program “Mars Previewer II” som hjælp. Her kan man få et aktuelt billede af mars overflades strukturer, så man ved hvad man skal gå efter. Hvis det er dit første seriøse besøg på Mars, så brug programmet til at træne dit blik fpr detaljer. Efter et par gange, bliver det en sport, at se på Mars først og lave en skitse over strukturerne, og først da at sammenligne med programmet.
programmet kan hentes på siden www.skyandtelescope.com/resources/software/3304921.html
God MARS-vind

erik

URANUS og VENUS i konjuktion.

Den 10. februar kl. 02 passerer Venus og Uranus tæt forbi hinanden.


Synsfeltet i 7 X 50 håndkikkert

Desværre går planeterne ned ca. kl. 21 her til lands, så vi kan ikke se dem når de står nærmest hinanden. MEN da Solen går ned kl. 17 den 9. februar. er der mindst et par timer til at nyde planeterne i under 30’s afstand (månediameter) fra hinanden.

Find VENUS 24 grader over horisonten i SV-retning kl. 18. Brug en håndkikkert og find så URANUS tæt til venstre for – og ganske lidt højere end VENUS.

Der er stor lysstyrkeforskel på planeterne, mag.: Venus -4 og Uranus 6.

Venus har stor fart på langs Ekliptika. I forhold til Uranus bevæger den sig med lidt over en grad i døgnet, så hvis man vil nyde synet af de to planeter i samme synsfelt i en håndkikkert, har man kun 2-3 dage før og efter den 9. februar.

Nyd det.

erik