
Hesperos møder Alas' døtre.
Hesperos næste besøg bliver i dagene omkring den 24. april, hvor Atlas' døtre, nymferne Maja, Elektra, Taygeta, Alkyone, Sterope og Merope dukker op. Desværre bliver mødet ikke fuldtalligt, da den siste nymfe Kelaeno skjuler sig. Hun er nemlig gift med en dødelig mand, mens de andre er gift med guder. Specielt skal Hesperos behandle Sterope ærbødigt, da hun er gift med Ares, som stadig sidder højt på himlen og følger med i løjerne.
Jeg slutter beretningen om Hesperos her (i denne omgang).
Normalt er vi jo vant til at bruge de latinske gudenavne til planeterne, men oprindelig havde de græske navne: Merkur - Hermes, Venus - Afrodite, Mars - Ares, Jupiter - Zeus og Saturn - Kronos.
Jorden hed (hhv. latin/græsk) Tellus - Gaja, Månen hed Luna - Selene og Solen hed Sol invictus - Helios.
Selv om grækerne udmærket var klar over, at det var den samme planet som kunne ses i tæt position før og efter Solen, mente de, at de havde forskellige egenskaber i de to positioner, og gav dem derfor forskellige navne.
Som "aftenstjerner": Merkur - Hermes og Venus - Hesperos,
og "morgenstjerne": Merkur - Apollon og Venus - Fosforos.
Månen havde ligeledes hjælpere nemlig de to messianske prinsesser (leukippiderne): Hilaeira når Månen lyste svagt og Phoebe når lyset var stærkt.
Atlas' døtre er selvfølgelig Plejaderne.
Læs selv mere om græsk mytologi her: http://www.theoi.com/
Nyd synet