Det er en fantastisk oplevelse at kigge i en stjernekikkert for første gang, og det er de færreste der ikke bliver betaget af at se de spændende objekter, der kan ses på nattehimlen.
Selv med et lille teleskop, eller bare en almindelig prismekikkert, kan man kan tydeligt se ringen om planeten Saturn, planeten Jupiter og dens fire største måner, og selv vores “gamle” Måne, som alle nok har kigget på med det blotte øje, fremstår lang mere spændende med kratere, bjerge og utroligt mange detaljer.
KAF har adgang til en række observatorier med avanceret kikkertudstyr og har også selv anskaffet eget udstyr af høj kvalitet, der bliver anvendt ved vores arrangementer.
En stor del af vores medlemmer har valgt selv at anskaffe teleskoper til privat brug, og som også medtages til fælles arrangementerne i KAF.
Som medlem i KAF er der således rig lejlighed til at dyrke visuel observation, som vi kalder det, og lære hvordan man håndterer en stjernekikkert.
Der er også meget hjælp at hente, hvis man har planer om at anskaffe eget udstyr.
KAF har et tæt samarbejde med Kroppedal Museum , Rundetaarn og Observatoriet i Brorfelde , og det er ofte KAF medlemmer der viser himlen frem ved deres “stjerneaften” arrangementer for eksterne gæster.
KAF har en lang tradition for at lave det vi kalder “Fortovs astronomi” hvor vi ved forskellige arrangementer stiller vores teleskoper op så forbipasserende får mulighed for at kigge på himlen og oplever mulighederne ved amatørastronomi.
Vi har f.eks. i mange år været faste deltagere ved Sporvejsmuseets aftenarrangementer, lige som vi ved særlige lejligheder, såsom måneformørkelser, solformørkelse, Kulturnat o.l. stiller op forskellige steder i byen, hvor vi viser spændende objekter i vores kikkerter, og får en hyggelig snak om astronomi, med forbipasserende.
Mange har startet deres interesse for astronomi , ved sådanne lejligheder.