
Én gang om året afholder vi vores astronomitræf – en hel weekend med stjernehimmel, foredrag og hyggeligt samvær. Det er et af årets astronomiske højdepunkter.
Hvornår og hvor?
Træffet ligger typisk i marts–april, når chancen for klart vejr er størst, og nætterne stadig er mørke.
For at få en rigtig mørk stjernehimmel langt fra Københavns lys holder vi træffet enten på Sydsjælland eller ved Observatoriet i Brorfelde.
Næste gang er StarParty Sjælland 2027 den 9.–11. april 2027 på Avnø Naturcenter.



Foredrag
I løbet af weekenden hører vi astronomiske foredrag – både fra professionelle astronomer, der deler det nyeste fra forskningsfronten, og fra amatørastronomer, der fortæller om observationsmetoder og det nyeste udstyr.
God mad og hygge
Der er også rigelig tid til at nyde lækker mad og drikke og snakke med de andre deltagere.
Om natten: observation og astrofoto
Hvis vejret er med os – og det er det ofte – bruger vi natten på at observere og fotografere stjernetåger, galakser, kometer, planeter og meget mere, indtil morgenlyset begynder at brede sig.
Vi har store teleskoper med op til 50 cm i diameter, så man virkelig kan se detaljerne.





