Kære KAF medlemmer.
Grundet et specielt arrangement i efterårsferien, har Rundetaarn meddelt at de desværre ikke kan stille lokale til rådighed på den oprindelige dato, den 17.10.
Vi har derfor besluttet at ændre datoen for afholdelsen af KAF’s ordinære generalforsamling til den 24. oktober kl. 19.00 i læsesalen i Rundetaarn.
For god ordens skyld fremsendes indkaldelsen igen, med den ændrede dato.
Indkaldelse til KAF’s ordinære generalforsamling 2024:
Ifølge KAFs vedtægter skal KAF’s ordinære generalforsamling afholdes i oktober med 30 dages forudgående varsel.
Hermed fremsendes indkaldelse til KAF’s generalforsamling 2024, der afholdes torsdag den 24. oktober kl. 19.00, i læsesalen i Rundetaarn,
Tidsplanen for afvikling af generalforsamlingen i 2024 er følgende:
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen og af bestyrelsen udsendt til medlemmerne senest 1 uge før generalforsamlingen.
Sidste frist for indsendelse af forslag til behandling på generalforsamlingen 2024, er således den 10. oktober.
Dagsordenen er fastlagt i vedtægternes §6:
1. Valg af dirigent, samt to stemmetællere.
2. Formandens beretning. Behandling af indkomne forslag.
3. Forelæggelse af årsregnskab med revisionspåtegning samt fremlæggelse af budget.
4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab.
5. Valg af medlemmer til bestyrelsen:
Formand vælges for to år af gangen på lige årstal
Næstformand vælges for to år ad gangen på ulige årstal.
Øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges for et år af gangen.
6. Valg af revisor og revisor suppleant for et år ad gangen.
7. Eventuelt.
Punkter der behandles under eventuelt kan ikke være genstand for afstemning.
Bestyrelsen håber på stor deltagelse fra medlemmerne, og ser frem til et hyggeligt møde.
Vel mødt den 24. oktober,
Med venlig hilsen
Ole Berg Nielsen
Formand